Briten startede sit kæmpeprojekt den 8. august 2010 med 1 Mosebog 1 og er således i skrivende stund nået til 1 Mosebog 10. På det tilhørende website skriver han, at hans tweets ikke er automatiserede, men at han rent faktisk skriver tweetet hver morgen.

Til avisen The Daily Telegraph forklarer briten, at han håber, at hans projekt kan få andre til at læse mere i Bibelen:

I hope in doing the summary, it will inspire people to read the Bible for themselves. My summaries are no substitute for the real thing. #

Jeg er spændt på at se, om den britiske web-udvikler og lovsangsleder kan genneføre sit ikke helt lille fritidsprojekt. Det giver han udtryk for, at han også selv er. Som han skriver: “Klarer jeg det overhovedet til 2 Mosebog? Bliv hængende, så får vi at se…”

Within five years, at least half the globe should be online; within fifteen years, Internet reach should be almost universal. The changes are not only quantitative, they are also qualitative. The very nature and dynamic of Christian ministry are being fundamentally altered due to the new possibilities for relationship, connectivity, and information delivery that the Internet has brought about.

Sådan skriver John Edmiston, der er leder af GlobalChristians.org, i en tema-artikel i denne måneds udgave af Lausanne World Pulse. Han går dernæst videre til at opliste ti områder på hvilke, han mener, at internettet ændrer vilkårene for mission og evangelisation.

Det er interessant læsning, og jeg tror, Edmiston har ret i de fleste af sine iagttagelser – selv om jeg ikke på alle punkter forholder mig ligeså positiv eller enig (i sær har jeg problemer med punkt 4: Er det virkelig sandsynligt, at dogmatiske skel mellem forskellige kirkesamfund brydes ned eller helt forsvinder på grund af tværkirkeligt samarbejde? Og er det i givet fald positivt?)

Men jeg tror også, at disse forhold har et meget bredere perspektiv: Det er hele samfundet, der ændres. Vores måde at kommunikere, undersøge, udforske og stille vores nysgerrighed med internettet som medie er ikke begrænset til religiøse spørgsmål.  Og det virker det egentlig også til, at Edmiston mener, når han afslutningsvist skriver:

The Internet is not the be-all and end-all of ministry; however, it is quickly becoming the starting point for most ministry. I used to think of the Internet as a tool for outreach, much like having your own radio program. Now I see it as an ocean in which we must sink or swim.

Med andre ord: Internettet er ikke længere blot et medie i snæver forstand, som fx aviser og radiokanaler; faktisk skaber internettet konvergens mellem de fleste af de midler, vi som mennesker bruger for at navigere mellem og kommunikere med hinanden: Infrastruktur, mødelokaler, 1-til-1-kommunikation, massekommunikation, biblioteker, forsamlingshuse, journalistik, litteratur, nyhedsformidling, underholdning, kontaktformidling og meget andet.

Ja, vilkårene er i høj grad ændret, siden missionsbefalingen blev givet. Men det er Jesus løfte ikke: “Jeg er med jer alle dage”. Og det er uafhængigt af, om vi står ansigt til ansigt med det menneske, vi ønsker at gøre til Jesu discipel, eller om vi kun kender personens nickname.

Det er også AdamogEva.dk, der tiltrækker mest trafik, idet siden ligger med et stabilt samlet besøgstal på den rigtige side af 25000 hver måned. Til sammenligning bliver domænet JesusNet.dk besøgt godt 24.000 gange hver måned.

Interessant i denne sammenhæng er også, at JesusNet.dk tiltrækker flest gengangere. De 146.730 besøg, som siden har modtaget siden 1. januar i år kan fordeles på 69.677 unikke personer – til sammenligning så står der hele 177.279 forskellige mennesker bag de 150.888 besøg, som Adamogeva.dk har modtaget siden 1. januar i år.

Vores statistiske materiale for filmogtro.dk rækker ikke langt nok tilbage til, at vi kan måle væksten med de samme intervaller – men sammenligner man første kvartal i år med sidste kvartal i 2009, så er der en lillebitte vækst i størrelsesordenen af en halv procent. Det er jo ikke store sager, men vi er selv overbeviste om, at filmogtro.dk har langt større potentiale end sidens besøgstal antyder. Derfor arbejder vi på at få besøgstallene til at afspejle, at der er ufattelig meget godt at komme efter på filmogtro.dk – også selv om man ikke er inkarneret filmnørd.

For at PR-materialet kan gøre nogen gavn, skal det ud og “arbejde”. Vi vil meget gerne have displayet og postkortene ud i missionshuse, i kirker, på efterskoler, biblioteker osv.

Selv udstillingsstanden kan også lånes. Fx i forbindelse med lokale messer og udadrettede arrangementer.

Kommer du forbi Indre Missions årsmøde i DGI-huset i Vejle den 11-12. juni, så kan du se hvordan det ser ud. Og her kan du få det med hjem du har brug for. Og ellers skriv til aa@netmission.dk, så vi kan sende det til dig.

Spørgsmål:
Jeg har spekuleret lidt over det her med at have ulovlig musik og progammer på sin computer. Egentlig er det vel synd for Gud, hvis man ikke overholder landets love. Men på et tidspunkt kom jeg frem til, at det var okay, og at det ikke var synd for Gud. Men nu er jeg kommet i tvivl igen. Er det synd at have ulovlig musik og programmer på sin computer?

Svar:
Du har ret i, at det er synd for Gud, hvis man ikke overholder landets love.

Hvis vi tager Romerbrevet 13,1-7:

Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

Her står klart, at vi skal adlyde landets love. Ikke bare fordi vi ellers kan blive straffet af myndighederne ( deres “vrede” og deres “sværd” som det hedder i teksten). Men især fordi det ellers går ud over vores samvittighed: for når vi overtræder loven, “står vi Guds ordning imod” som teksten siger: vi overtræder Guds bud, går imod Hans vilje.

Dybest set er det budet fra det 7. bud: “Du må ikke stjæle” man overtræder ved ikke at betale rettigheder til dem, der skal have det – men i stedet bare piratkopiere.

Så kort og godt: hvis du spørger Gud, så skal der kun være lovlige ting på din PC´er! Det er godt nok fristende at spare de penge, og hvad skulle det kunne gøre og alle de andre dumme undskyldninger, vi alle sammen kan finde på. Men Gud kalder os til sandhed og ærlighed. Det er ikke altid let – men Gud vil hjælpe os i kampen.

Svaret er skrevet af Carsten “Sprint” Korsholm Poulsen #

Men det er faktisk ikke mere end 5 år siden, at den første video på YouTube blev uploadet. I dag uploades der 24 timers video på streaming-sitet hvert eneste minut. Og det er ikke bare korte videoer i tvivlsom kvalitet fra en tur i zoologisk have. Man kan finde alt mellem det og spillefilm i superkvalitet. Sitet udnyttes kommercielt, til uddannelse – og til pirateri. Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan finde på YouTube. Sådan er det også med resten af internettet, der ikke længere blot er et massemedie.

Det Google-ejede YouTube, der klart er et af verdens største websites næsten uanset, hvordan man måler, er ikke blevet en stor success, fordi konceptet er videre genialt. Dets success skyldes timing. Sitet ramte plet i den uafvendelige udvikling, som internettet har undergået det seneste halve årti, og som sitet også afspejler. I internettets barndom – dvs. for bare 10-15 år siden, hvor det begyndte at blive alment tilgængeligt – og langt ind i årtusindets første årti, var det et sted, hvor man primært var forbruger. Man søgte, læste og browsede nettet. At lave websites var forbeholdt nørderne og kommercielle interesser.

I dag er de fleste internetbrugere ikke bare forbrugere, men også leverandører. Det startede med blogging, hvor private nemt selv kunne oprettet hjemmesider, og det accelerede med tilkomsten af sociale medier som Facebook og YouTube. Vi nøjes ikke længere med at forbruge informationer på internettet (det gør vi ellers stadig i stor stil); vi bruger selv internettet til at informere, kommunikere, netværke og samtale.

YouTubes gigantiske udvikling de seneste år kan altså ses som et konkret udtryk for en tendens: Internettet er gået fra at blive kommunikation fra de få til de mange på samme måde som TV og de øvrige massemedier, til en kommunikationsplatfrom, hvor alle kan udtrykke sig, og som er lige så naturligt for mange at bruge som deres egen stemme. Internettet er ikke længere blot et simpelt massemedie, det er heller ikke bare et netværk over alle netværk: Det er blevet en menneskeret.

Når Facebook er blevet så gigantisk, så ser det ud til at være fordi, vi har låst os fast på ét netværk. Det giver mening, at vi søger de netværk, hvor der er flest at netværke med. Andre sociale netværksteder har hårde kår og de fleste lukker. Derfor giver det også mening, at drive mission aktivt på Facebook.

Men det kommer ikke kun an på brugerantallet: Tony Carega, én af de første, der skrev om mission på internettet, har i en artikel på Internet Evanglism Day listet en række strategiske fordele grunde til, at Facebook er oplagt:

• Enhver kan oprette en konto uden kendskab til teknologi (omend nogle områder af Facebook er snørklede og svære at bruge)
• Det er baseret på relationer og dialog – nøglen til effektiv spredning af det glade budskab
• Dine kommentarer og indlæg vises på dine venners sider
• Du kan skabe eller tilmelde dig “fansider” eller “grupper”, der er bygget omkring verdslige emner og dermed relatere til andre med sammenfaldende interesser (1 Kor 9,19-23)
• Det kan forstærke effekten af andre online ressourcer som fx videoklip og evangeliserende hjemmesider

Artiklen, som er på Engelsk, fortsætter med mere udførlige råd til, hvordan den enkelte og kirker kan bruge Facebook til at evangelisere. På JesusNet.dk har vi gennem et stykke tid brugt Facebook som en forpost eller løftestang for vores egne tilbud, men Careagas artikel antyder, at vi mere end langtfra har udnyttet alle Facebooks muligheder. Der er stadig mere at gøre for kirker, organisationer – og for enkeltpersoner.

Jeg tror, vi især skal huske at minde os selv og hinanden om, at vi har alle muligheder for aktivt at dele evangeliet med mange andre mennesker for en forholdsvis beskeden indsats ved at bruge Facebook. Så: Lav et opslag til en artikel på JesusNet.dk eller et andet sted, næste gang du logger på Facebook.

På JesusNet.dk har vi fx i godt et års tid haft vores egen twitter-konto (@jesusnet). Kun lidt kortere tid end vi har haft vores side på Facebook. Men det ville være en skam at sige, at vores bruge af de to medier har haft ligelig gennemslagskraft: I skrivende stund har vi 942 følgere på Facebook – og 26 på Twitter. Så hvorfor gide?

Lad mig først lige forklare: Twitter er en populær microblogging-service – i hjemlandet, USA, er det mindst ligeså brugt og kendt, som Facebook. Platformen giver brugere mulighed for at udsende korte, tekstbaserede meddelelser. En sådan meddelelse kaldes et tweet og kan ikke være længere en 140 tegn. Det er nærmest en slags offentlig SMS-besked. Og nøjagtig lige som SMS-teknologien bliver Twitter “misbrugt” til alt muligt, som platformen slet ikke er beregnet til. Og det har medført en hel Twitter-industri indenfor softwareudvikling – både med applikationer til computer og mobiltelefoner, men også i form af andre websites, der udvider, komplementerer eller på anden vis udnytter teknologien.

Twitter, som er ganske gratis at bruge, adskiller sig fra fx Facebook ved, at der ikke er de mange sociale funktioner. Det er, kort og godt, et værktøj til at sende korte beskeder. Umiddelbart virker Twitters succes absurd, når man ser på, hvad mediet egentlig er. Det er en hel masse mennesker, der sender 140 tegn ad gangen. Men det er mere end det: Twitter er først og fremmest viralt: Jeg sender et tweet, de som følger mig re-tweeter det – og budskabet spredes som ringe i vandet. Endvidere kan man tweete til en anden bruger både offentligt og privat, og jeg kan udstyre mine tweets med tags, så de dukker op, når andre søger på det, jeg har skrevet om.

Måske er Twitter ikke helt slået igennem herhjemme endnu – men det skulle overraske meget, hvis det ikke skete i løbet af 2010-2011 som en direkte afspejling af Twitters eksplosive vækst i 2009 (en vækst målt i tweets på 1400%). I dag udsendes der 55 millioner tweets om dagen – eller 600 i sekundet! Og brugertilgangen er 300.000 – om dagen! (Kilde: Twitter og Twitter).

Derfor: Hvis du overvejer at droppe Twitter, så vil jeg anbefale dig at genoverveje det. Eller i al fald vente et års tid. Twitter er kommet for at blive større og større og større. Også i Danevang. Hvis Facebook er uomgængeligt, så er Twitter det også, hvis vi skal gøre os noget håb om at holde twit med udviklingen.