Within five years, at least half the globe should be online; within fifteen years, Internet reach should be almost universal. The changes are not only quantitative, they are also qualitative. The very nature and dynamic of Christian ministry are being fundamentally altered due to the new possibilities for relationship, connectivity, and information delivery that the Internet has brought about.
Sådan skriver John Edmiston, der er leder af GlobalChristians.org, i en tema-artikel i denne måneds udgave af Lausanne World Pulse. Han går dernæst videre til at opliste ti områder på hvilke, han mener, at internettet ændrer vilkårene for mission og evangelisation.
Det er interessant læsning, og jeg tror, Edmiston har ret i de fleste af sine iagttagelser – selv om jeg ikke på alle punkter forholder mig ligeså positiv eller enig (i sær har jeg problemer med punkt 4: Er det virkelig sandsynligt, at dogmatiske skel mellem forskellige kirkesamfund brydes ned eller helt forsvinder på grund af tværkirkeligt samarbejde? Og er det i givet fald positivt?)
Men jeg tror også, at disse forhold har et meget bredere perspektiv: Det er hele samfundet, der ændres. Vores måde at kommunikere, undersøge, udforske og stille vores nysgerrighed med internettet som medie er ikke begrænset til religiøse spørgsmål. Og det virker det egentlig også til, at Edmiston mener, når han afslutningsvist skriver:
The Internet is not the be-all and end-all of ministry; however, it is quickly becoming the starting point for most ministry. I used to think of the Internet as a tool for outreach, much like having your own radio program. Now I see it as an ocean in which we must sink or swim.
Med andre ord: Internettet er ikke længere blot et medie i snæver forstand, som fx aviser og radiokanaler; faktisk skaber internettet konvergens mellem de fleste af de midler, vi som mennesker bruger for at navigere mellem og kommunikere med hinanden: Infrastruktur, mødelokaler, 1-til-1-kommunikation, massekommunikation, biblioteker, forsamlingshuse, journalistik, litteratur, nyhedsformidling, underholdning, kontaktformidling og meget andet.
Ja, vilkårene er i høj grad ændret, siden missionsbefalingen blev givet. Men det er Jesus løfte ikke: “Jeg er med jer alle dage”. Og det er uafhængigt af, om vi står ansigt til ansigt med det menneske, vi ønsker at gøre til Jesu discipel, eller om vi kun kender personens nickname.

AdamogEva.dk
Film&Tro
JesusNet.dk