Hveranden voksne dansker har en profil på Facebook, som i dag er det sted på nettet som flest danskere bruger mest tid på. Ja, faktisk er Danmark verdens Facebook-land nr. 1. Så der er der god grund til at tage Facebook ganske alvorligt. Ikke mindst fordi Facebook i dag er Danmarks største offentlige database over personlige oplysninger.
Ligeså populært og smart Facebook er, ligeså svært kan det være at gennemskue, hvor og hvordan de mange personlige data bliver brugt. Og en undersøgelse tidligere på året viste at mere end 1/3 af alle Facebook-brugere ikke ved hvordan de ændrer deres private indstillinger. Derfor har jeg samlet nogle links til guider og gode råd om, hvordan vi beskytter og kontrollerer vores privatliv på Facebook. Det er nemlig ganske let at indstille Facebook til kun at vise dine billeder, links, kommentarer og status-meddelelser til præcis dem du ønsker.
I denne Facebook-guide fra Komfo.dk får du 10 gode råd til hvordan du kan skræddersy Facebook til dit personlige behov.
Og her finder du Mikael Lembergs 10 tips til privatliv på Facebook som han også fortalte om i DR’s aftenshowet den 19. august 2009. Se TV-indslaget her.
Forbrugerrådet har lavet 15 gode råd til, hvordan man bedst muligt beskytter sig selv og sine venner på Facebook.
God fornøjelse!

AdamogEva.dk
Film&Tro
JesusNet.dk